Black Labrador Retriever puppy eating from a red bowl

Hvalpefoder og -ernæring

Idet hvalpe vokser hurtigt, og deres fordøjelsessystem og immunforsvar udvikles langsomt, har de yderst specifikke ernæringskrav, som adskiller sig fra voksne hunde. Det er vigtigt for understøttelsen af normal udvikling og grundlæggelsen af en sund fremtid for din hvalp, at du fodrer den med et komplet fuldfoder, som er skræddersyet til dens specifikke behov.

Grunden til, at hvalpes foder er så vigtigt

Hvalpe gennemgår en intens vækst og udvikling. Deres foder spiller en vigtig rolle i understøttelsen af dette og er afgørende for, hvor stærk og sund din hvalp bliver som voksen.

English Cocker Spaniel puppy eating from a stainless steel bowl

Ændringer i hvalpes ernæringskrav

En hvalps ernæringskrav ændres i hvert stadie, mens den vokser, og forskellige racer bliver voksne på hvert sit tidspunkt. For at sikre, at din hvalp får passende hjælp i hele sin vækst, bør den forblive på et foder specifikt til hvalpe, indtil den bliver voksen.

1 måned gammel

Som 1 måned gammel kan en hvalp begynde gradvist at blive fravænnet mælk og overgå til foder. Hvalpe har brug for næringsstoffer til at opbygge deres naturlige forsvar og skabe gode bakterier i deres sarte fordøjelsessystem.

Puppy lying on a blanket next to mother

2-4 måneder

I dette tidsrum skal der fokuseres på at understøtte din hvalps udvikling af sin skeletstruktur med omhyggeligt regulerede mængder kalcium, fosfor og D-vitamin.

Jack Russell Terrier puppy eating from a stainless steel bowl outdoors

4-7 måneder

Din hvalp begynder at opbygge sin kropsmasse i denne alder og har brug for masser af proteiner af høj kvalitet, som let kan fordøjes.

Welsh Cardigan Corgi puppy eating from a red bowl

10 måneder gammel til voksen

Mens hvalpe vokser, har de brug for ekstra ernæringsmæssig støtte til deres led. Det gælder især større racer idet deres muskler udvides og sætter deres skelet under pres.

Husky puppy standing in a kitchen eating from a bowl

When does your puppy become an adult dog?

EKSTRA LILLE LILLE MELLEM STOR EKSTRA STOR
Gennemsnitlig voksenvægt
Op til 4 kg
Op til 10 kg 11-25 kg
26-44 kg 45 kg og derover
Vækstvarighed (fra fødsel til voksen) 8-10 måneder
8-10 måneder 12 måneder 15 måneder 18-24 måneder

Den videnskabelige tilgang til hvalpefoder hos ROYAL CANIN®

Vi specialiserer os i sund ernæring, fordi for os skal hvalpefoder ikke blot give energi. Det handler om at opbygge og opretholde kroppens celler, beskytte mod sygdomme og forebygge fordøjelses-, led- og aldersrelaterede problemer.

Vores hvalpesortiment

Hvalpefoder fra Royal Canin understøtter vækst og udvikling ved at indeholde alle de næringsstoffer, som er vigtige for en hvalps behov i dens første leveår.

Hvor meget skal jeg fodre min hvalp?

Hvalpe har forskellige ernæringsmæssige behov afhængigt af racen og størrelse som voksen. Spørg dyrlægen om hjælp til at tjekke din hvalps forventede vægt som voksen i henhold til racen. Du kan derefter vælge det rette foder til hvalpen og sikre, at du giver den de rette mængder.

Hunde kategoriseres i fem forskellige størrelser:
  • Ekstra lille – op til 4 kg som voksen
  • Lille – op til 10 kg som voksen
  • Mellem – 11-25 kg som voksen
  • Stor – 26-44 kg som voksen
  • Ekstra stor – over 45 kg som voksen

Forskellige racestørrelser har forskellige behov som hvalpe. For eksempel:
  • Ekstra små og små racer har svagere kæber og mindre tænder, så der er behov for foder med den rette størrelse og struktur.
  • Mellemstore racer er typisk mere aktive udendørs, så de har brug for masser af energi og hjælp til at opbygge deres naturlige immunforsvar.
  • Store og ekstra store racer vokser langsommere og har brug for mindre energi pr. kilo kropsvægt end mindre racer.

Hvis ikke du tager din hvalps forventede voksenstørrelse i betragtning, kan du nemt komme til at fodre den for meget eller for lidt. Underfodring kan føre til problemer som fejlernæring og hæmmet vækst. Overfodring kan gøre din hvalp overvægtig, hvilket kan forårsage smertefulde knogle- og ledproblemer, åndedrætsbesvær osv.

Hvalpe kan ikke selv regulere deres foderindtag, så det er vigtigt, at du kontrollerer portionerne for at undgå, at din hvalp bliver overvægtig. Dette er især afgørende for store hunderacer, idet overfodring kan forårsage, at de vokser for hurtigt og udvikler skeletproblemer.
Læs altid portionsanbefalingerne på emballagen, og vej hvert måltid omhyggeligt. Husk, at den angivne mængde normalt er den daglige anbefalede portion, så du skal dele den ud på hvalpens måltider. Eventuelle godbidder, som du giver din hvalp, skal også inkluderes i den daglige mængde – det er nemt at komme til at overfodre via snacks.

Sådan finder du den rette foderrutine for en hvalp

Hvalpe har små maver, og deres umodne fordøjelsessystem reagerer ikke godt på overbelastning. For at undgå, at din hvalp får problemer som diarré, er det bedst at opdele dens daglige anbefalede mængde foder i små måltider i løbet af dagen.

Dachshund puppy in black and white

Ekstra små og små racer

Op til 4 måneder 3 måltider om dagen

4-10 måneder 2 måltider om dagen

Voksen 1-2 måltider om dagen

English Setter puppy sitting black and white

Mellemstore racer

Op til 6 måneder 3 måltider om dagen

6-12 måneder 2 måltider om dagen

Voksen 1-2 måltider om dagen

German Shepherd puppy black and white

Store og ekstra store racer

Op til 6 måneder 3 måltider om dagen

6-15 måneder 2 måltider om dagen

Voksen 1 eller 2 måltider om dagen

Ændringer af en hvalps foderrutine

Til at starten med under fravænning af mælk har din hvalp brug for fire måltider om dagen spredt jævnt ud fra morgen til aften. Når hvalpen bliver voksen, kan den godt klare sig med et eller to måltider dagligt.
Små hunderacer bliver hurtigere voksne end andre, så de kan tidligere overføres til mindre måltider dagligt. Nedenfor er en vejledning i henhold til hvalpens forventede voksenstørrelse. Du bør dog altid tjekke med dyrlægen angående den bedste foderrutine for din individuelle hvalp.

Akita puppy sitting indoors on a wooden floor next to a stainless steel bowl

Hvalpe elsker rutiner og behøver ikke variation i foderet, ligesom mennesker foretrækker. For at hjælpe din hvalp med at føle sig glad og undgå fordøjelsesproblemer skal du give den det samme foder på samme sted i samme skål og helst på samme tidspunkter hver dag.

Hvad er blandede fodertyper til hvalpe?

Blandede fodertyper er, når du giver din hvalp en kombination af våd- og tørfoder – enten på samme tid eller ved forskellige måltider, men aldrig i samme skål. Hver fodertype byder på vigtige fordele. F.eks. hjælper vådfoder med vandindtaget og er lækkert for kræsne dyr, mens tørfoder kan sænke indtagshastigheden for dyr, der sluger maden.

Fordelene ved blandet fodring til hvalpe

Vandindtag

I tørfoder ligger vandindholdet på ca. 8 %, mens det normalt er på omkring 75 % i vådfoder.

God smag

Vores vådfoder er designet til at være yderst indbydende for selv de mest kræsne hvalpe.

Opretholdelse af vægt

Det høje vandindhold i vådfoder betyder, at du kan servere en større portion for det samme antal kalorier.

Hvornår kan man påbegynde blandet fodring?

Hvalpe kan starte på blandet fodring når som helst, men ved at introducere hvalpe for forskelligt slags foder i en tidlig alder kan man muligvis undgå kræsenhed som voksen. En hunds fordøjelseskanal tilpasser sig sammensætningen og typen af foderet. Så når du begynder at blande fodringsmetoderne, er det vigtigt at indføre kostændringerne lidt ad gangen.

Læs mere
Golden Retriever puppy standing indoors next to a stainless steel feeding bowl

Gode fodervaner for din hvalp

Det kan være stressende at fodre hvalpe, især hvis du oplever problemer med din, såsom hvis den afviser at spise eller sluger maden for hurtigt. Her er nogle gode vaner, som du bør implementere med det samme for at hjælpe din hvalp med at få positive følelser omkring fodringstid og opnå de næringsstoffer, den har brug for.

Kontrollér portionerne

For at undgå at overfodre din hvalp skal du læse retningslinjerne på emballagen og opmåle hver portion omhyggeligt. Husk, at den angivne mængde er for hele dagen – ikke pr. måltid.

Undgå menneskemad

Hunde har andre ernæringskrav end mennesker, og det, der er godt for os, kan forårsage alvorlige maveproblemer hos hunde. Det kan også give din hvalp dårlig adfærd, hvis du giver den dine madrester og håndfodrer den.

Vær forsigtig med godbidder

Godbidder bør altid medregnes i din hvalps generelle daglige foderportion for at undgå overfodring. Begræns, hvor mange du giver den, og tilbyd altid kun godbidder på et godt tidspunkt og af en god grund.

Begræns aktivitet før og efter fodring

For at forebygge maveproblemer skal du prøve at undgå, at hvalpen hopper omkring en til to timer efter fodring. Du bør desuden ikke fodre den, direkte efter den har været meget aktiv.

Fodr din hvalp, efter du selv har spist

Idet hunde er flokdyr, har de brug for at kende hierarkiet. For at vise din hvalp, at du og din familie har førerstillingen i hjemmet, skal du først fodre den, når I selv har spist.

Tilbyd en rolig fodringstid

Distraktioner kan få din hvalp til at miste appetitten, så du skal tilbyde den et roligt fodringsområde. Hold øje med hvalpen, mens den spiser, for at sikre, at den føler sig godt tilpas, men lad være med at pylre om den – det kan forårsage beskyttelsesadfærd.

Tilpas fodertiden

Hvis din hvalp sluger sin mad, kan du prøve med en særlig skål til langsom fodring eller et foderlegetøj. Hvis hvalpen er langsom til at spise, bør du fjerne skålen efter 15-20 minutter, så den ikke får vane for at snacke.

how to transition onto new food illustration

Sådan skifter du en hvalps foder

Pludselige ændringer af din hvalps foder kan forårsage fordøjelsesproblemer eller endda gøre din hvalp nervøs over for sit foder. Uanset om du skifter til et voksenfoder, ændrer produkt eller påbegynder blandet fodring, er det vigtigt at introducere nyt foder langsomt. Vi anbefaler, at du gør det hen over en uges tid ud fra følgende proportioner:
  • Dag 1 og 2: 75 % af det gamle foder + 25 % af det nye
  • Dag 3 og 4: 50 % af det gamle foder + 50 % af det nye
  • Dag 5 og 6: 25 % af det gamle foder + 75 % af det nye
  • Dag 7: 100 % af det nye foder

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om hvalpefoder

Den mængde foder, som din hvalp har brug for, afhænger af dens størrelse som voksen – ekstra lille, lille, mellem, stor eller ekstra stor. Sørg for, at du vælger det rette hvalpefoder i henhold til dens forventede voksenstørrelse, og følg altid den anbefalede mængde på emballagen.

En hvalp har brug for at få særligt hvalpefoder, indtil den er fuldt ud voksen. For mindre racer kan dette ske allerede i 8-månedersalderen, mens for større racer kan det tage op til 2 år. Snak med dyrlægen for at tjekke, om din hvalp er klar til at begynde at få voksenfoder.

Hvalpe kan begynde på foderpiller, når de fravænnes mælk, hvilket starter ved omkring 4-5-ugersalderen. Men for at gøre det nemmere for meget små hvalpe at spise og fordøje tørfoder er det bedst at opbløde det i vand til at starte med.

Mange fødevarer, som er sunde eller smager godt for mennesker, kan være giftige for hunde og hvalpe. Dette er bl.a.: kogte ben, fedtholdigt mad, chokolade, kaffe, mandler, macadamianødder, valnødder, løg, visse svampe, avocado, rå kartofler, tomater, hvidløg, spinat, abrikoser, ferskner, kirsebær, vindruer, rosiner og rabarber.

Hjemmelavet foder er muligvis ikke det bedste for din hvalp, idet det kan være svært at sikre den korrekte ernæringsmæssige balance, den har brug for. Det bliver også hurtigere dårligt og er typisk dyrere og mere tidskrævende at lave. Præfabrikeret hvalpefoder af god kvalitet er skræddersyet til din hvalps specifikke behov og omfatter både foderpiller og vådfoder på dåse eller i poser.

Det kan være nyttigt at holde øje med din hvalps vægt for at sikre, at den vokser, men Body Conditioning Score giver et tydeligere billede af, hvorvidt den er over- eller undervægtig. Det er vigtigt at vide, idet begge dele kan forårsage sundhedsproblemer. Body Conditioning Score fokuserer på din hvalps udseende og fysiske tilstand til at vurdere, om den er i sund form. Dyrlægen kan vise dig, hvordan du bruger Body Conditioning Score på din hvalp.

Hvis du vælger det rette foder af høj kvalitet, der er produceret specifikt til din hvalps behov, bør det indeholde alle de næringsstoffer, som den har brug for, uden at du behøver at give den kosttilskud. Du bør dog altid tjekke med dyrlægen angående foderkravene for din individuelle hvalp.

Selvom hunde ofte betragtes som kødspisere, ville de som vilde spise hele byttet ude i naturen. Ved at spise indvoldene fra planteædende og altædende byttedyr indtager hunde også plantemateriale. Så vores foder er designet til at afspejle det faktum, at vilde hunde ikke spiser udelukkende kød.

Quiz om hvalpefoder

Test din viden, og find ud af, hvor meget du har lært, ved at besvare vores quiz.

Chocolate Labrador Retriever puppy in black and white on a white background Dalmatian puppy in black and white on a white background

Spørgsmål 1 af 4

Hvor ofte bør man fodre en tre måneder gammel hvalp?

Rigtigt!

For alle racestørrelser bør tre måneder gamle hvalpe fodres tre lige store måltider om dagen. Hvalpe kan ikke selv regulere deres foderindtag, så regelmæssige, mindre portioner er mere skånsomme for deres fordøjelsessystem.

eller

Puppy standing outdoors next to a feeding bowl

Forkert

For alle racestørrelser bør tre måneder gamle hvalpe fodres tre lige store måltider om dagen. Hvalpe kan ikke selv regulere deres foderindtag, så regelmæssige, mindre portioner er mere skånsomme for deres fordøjelsessystem.

eller

Puppy standing outdoors next to a feeding bowl

Spørgsmål 2 af 4

Hvornår bør hvalpe af store racer overgå til voksenfoder?

Rigtigt!

Store hunderacer med en gennemsnitlig voksenvægt på 26-44 kg bliver voksne, når de er omkring 15 måneder. Hvis større hunde overføres til voksenfoder for tidligt, understøttes deres ernæringsmæssige behov muligvis ikke på passende vis.

eller

White Swiss Shepherd Dog puppies walking together outside

Forkert

Hvalpe af store racer bør overgå til voksenfoder, når de er omkring 15 måneder gamle. Hvis det sker tidligere, understøttes deres ernæringsmæssige behov muligvis ikke på passende vis. Hvis det sker senere, får din hund muligvis for meget energi og for mange proteiner, i forhold til hvad den har brug for.

eller

White Swiss Shepherd Dog puppies walking together outside

Spørgsmål 3 af 4

Hvorfor er det vigtigt for din hvalp, at du skifter over til et nyt foder gradvist?

Rigtigt!

Hunde har sensitive maver, så hvis du skifter foderet gradvist hen over en uges tid, hjælper du med at undgå fordøjelsesproblemer og sikrer, at din hvalp ikke bliver nervøs over for foderet.

eller

Two Golden Retriever puppies standing together outdoors drinking from a stainless steel bowl

Forkert

Hunde har sensitive maver, så hvis du skifter foderet gradvist hen over en uges tid, hjælper du med at undgå fordøjelsesproblemer og sikrer, at din hvalp ikke bliver nervøs over for foderet.

eller

Two Golden Retriever puppies standing together outdoors drinking from a stainless steel bowl

Spørgsmål 4 af 4

Hvilken af følgende mikronæringsstoffer er ansvarlige for normal ledudvikling?

Rigtigt!

Protein spiller en vigtig rolle for hvalpes normale udvikling af væv, muskler og skelettet.

eller

Golden Retriever puppy running outdoors in the grass

Forkert

Protein spiller en vigtig rolle for hvalpes normale udvikling af væv, muskler og skelettet.

eller

Golden Retriever puppy running outdoors in the grass

Tak, fordi du har besvaret quizzen

Dit resultat blev 0/0

Læs mere om hvalpefoder og -ernæring

Delete.Foundation.DeleteFoundationCore.Models.ExtendedImage?.Alt

Forklaring af ernæring til hvalpe

Se
Delete.Foundation.DeleteFoundationCore.Models.ExtendedImage?.Alt

Foder til hvalpe

Se

Vores hvalpesortiment

Find et fuldfoder, der er skræddersyet til din hvalps præcise ernæringsbehov.