Black and golden Labrador Retriever puppies lying down together in black and white on a white background

Hvalpes udvikling fra fødsel til voksen

Hvis du forstår den utrolige transformation, som din hvalp gennemgår, fra fødsel til den bliver voksen, kan du hjælpe med at sikre, at den får den rette ernæring på hvert udviklingsstadie.

Fødsel

Straks efter fødslen bør hvalpe hjælpes til at die. Morhunden giver kuldet vigtige antistoffer og næringsstoffer i de første timer og dage, som understøtter hvalpenes normale udvikling.

Fødsel

Adfærd

Ved fødslen er hvalpes øjne lukkede, så de kan ikke se. Hvalpene finder derfor vej til deres mor og søskende ved hjælp af lugt og berøring for varme, pleje og næring. Hvalpen bruger størstedelen af deres tid på at sove på dette tidlige stadie.

Newborn Jack Russell Terrier puppies sleeping next to each other

Fødsel

Udvikling

Hvalpe skal ved fødslen veje omkring 1-5 % af deres forventede voksenvægt. I kraft af den næring den får hos moderen, vil den hurtigt begynde at tage på i vægt. Hvor meget vægt hvalpen tager på de første dage, afgøres af racens størrelse. Hvalpe skal normalt tage omtrent 2-4 g på om dagen for hvert kilo, som en voksen hund af samme race vejer.

Newborn puppy being held by breeder

Fødsel

Miljø

Nyfødte hvalpe har ikke udviklet varmeregulering fuldt ud, så de først timer er det vigtigt, at de befinder sig i de rette omgivelser. Temperaturen i fødekassen skal holdes på 29,5-32 °C. Efter syv til ti dage kan temperaturen gradvist sænkes til ca. 26,7 °C. Fødekassen bør også stå i et område med god udluftning, som ikke har for meget træk eller er for indelukket.

Fødsel

Sundhed

Den største udfordring ved fødslen for hvalpe er, at den kan klare sig selv mht. at trække vejret, holde sig varm og kunne amme for at overleve dette meget afgørende tidspunkt. For at hjælpe hvalpene er det vigtigt at forberede fødekassen korrekt. Skåle med vand eller en luftfugter bruges til at holde en fugtighed på 65-70 % i området og fremme korrekt åndedræt, og der bruges en varmelampe eller en infrarød lampe til at opvarme området.

Lige efter fødslen vil opdrætteren veje hvalpene for at få et overblik over deres tilstand og identificere eventuelle hvalpe under den forventede fødselsvægt. Fødselsvægten og væksten i løbet af de første 48 timer er nøgleparametre for opdrætterne for at få et overblik over kuldets tilstand og identificere eventuelle hvalpe, der kan have svært ved at overleve.

Newborn puppy being held by breeder

Fødsel

Ernæring

Det er vigtigt, at hvalpe dier, hurtigst muligt efter de er født. Til at starte med får hvalpene ikke mælk, men råmælk, som er en substans, morhunden producerer, der understøtter og forbedrer hvalpens immunforsvar.

Nyfødt

Perioden som nyfødt strækker sig fra fødslen og ca. tre uger frem. Denne fase er også kendt som den vegetative fase, da det meste af tiden går med at sove og foretage sig nogle få ubevidste aktiviteter.

0-3 uger

Adfærd

Størstedelen af hvalpens liv i denne første vækstfase bruges på at spise og sove. Dette er afgørende for en sund udvikling, og du skal være forsigtig med ikke at forstyrre kuldet eller moderen.

Newborn puppy being held by breeder

0-3 uger

Udvikling

Hvalpenes øjne begynder at åbne sig 10-14 dage efter fødslen, og i slutningen af tredje uge begynder ørerne gradvist at fungere. Begge sanser vil være svage i starten, men vil blive gradvist stærkere.

Newborn Jack Russell Terrier puppies sleeping together on a soft blanket

0-3 uger

Miljø

Selvom hvalpe bruger al deres tid i kravleafstand fra kravlegården eller moderen i denne periode, vil menneskers regelmæssige og forsigtige håndtering hjælpe hvalpene til at bedre klare stress og menneskekontakt senere i livet.

0-3 uger

Sundhed

En ansvarlig opdrætter sørger for, at alle hvalpe bliver tilset af en dyrlæge i de første dage af deres liv. Dyrlægen ser efter fosterskader og hvalpenes almene trivsel. Mod slutningen af denne periode er det en god idé at begynde at give ormekur.

0-3 uger

Ernæring

Efter fødslen vil hvalpene fortsat være afhængige af deres mor for at få de vigtige proteiner, de har brug for. Når de bliver ældre, kan de begynde at vise interesse for moderens mad. Med introduktionen af fast føde begynder fravænningsprocessen.

A litter of puppies feeding from their mother

Fravænning

Fravænning er en vigtig periode for hvalpe, da det udgør det øjeblik, hvor de begynder at blive uafhængige. På dette stadie skal foderet tilpasses udviklingen af hvalpens fordøjelsesfunktion.

4-8 uger

Adfærd

Hvalpene tager sine første skridt og begynder at slås med deres søskende, og måske begynder de at øve sig på social interaktion ved at knurre og logre med halen.

Young Jack Russell Terrier puppies sitting together on a blanket

4-8 uger

Udvikling

Hvalpes øjne og ører fungerer nu til en vis grad, og de begynder at reagere på lys og lyde.

Young Beagle puppy lying down on a blanket

4-8 uger

Miljø

En hvalps mentale og fysiske udvikling understøttes af et alsidigt miljø. En ansvarlig opdrætter udsætter sine hvalpe for mere og mere menneskelig kontakt, forskelligt legetøj, lyde og andre stimuli under deres udvikling.

Young Jack Russell Terrier puppy playing on a cream rug

4-8 uger

Sundhed

På dette tidspunkt bør hvalpene allerede urinere og lave afføring uden hjælp fra deres mor. Hvis denne udvikling ikke er påbegyndt inden udgangen af denne fase, anbefales det at tage en tur til dyrlægen.

4-8 uger

Ernæring

I fravænningsperioden dækker morhunden stadig alle hvalpenes ernæringsbehov. Størstedelen af hvalpenes ernæring fås via mælken, men på dette stadig begynder de dog at få større interesse i morhundens foder. De fleste vil nu kunne drikke vand fra en skål.

Hvalpelivet

Hvalpe begynder at lære at leve sammen med andre. Den adfærd, som indlæres i denne fase, har stor indvirkning på hele hvalpens liv.

Over 8 uger

Adfærd

Det er på dette tidspunkt at gentagelse af struktur, aktiviteter og grænsesætning er altafgørende. Hvalpe har en naturlig indlæringsevne i denne alder, så det er vigtigt, at indlærte færdigheder bliver fastholdt, og at træningen og yderligere socialisering fortsættes. På den måde kan din hvalp udvikle sig til en selvsikker og velopdragen voksenhund.

Border Collie puppies walking together outdoors in a garden

Over 8 uger

Udvikling

En stor del af hvalpens højde- og muskelvækst sker fra den er seks til ni måneder gammel afhængigt af racens størrelse. Mælketænderne erstattes af voksentænder, og hvalpepelsen erstattes af voksenpels. Efter seks til 12 måneder begynder din hvalp at kunne løfte ben eller kommer i løbetid for første gang.

Golden Retriever puppies running outdoors in a garden

Over 8 uger

Miljø

Sørg for, at din hvalp har sit eget sted at spise og sove samt forskelligt legetøj, da det støtter dens naturlige udvikling og forståelse af de grundlæggende regler i hjemmet. Udforskningen af forskellige udendørs miljøer og nye oplevelser stimulerer indlæringen, øger selvsikkerheden og skaber et stærkt bånd mellem hvalpen og dens ejer.

Miniature Poodle puppy lying down on a rug playing with a ball

Over 8 uger

Sundhed

Det er et godt tidspunkt til at påbegynde aktivitets- og træningsplaner, der passer til din hvalps udviklingsstadie. At komme i gang med de gode vaner nu fremmer hvalpens udvikling og gør den klar til en sund fremtid. Tal med dyrlægen om vaccinationsanbefalinger, og hvorvidt du bør overveje at få hvalpen steriliseret eller kastreret.

Over 8 uger

Ernæring

Dette er en afgørende fase i hvalpens fysiske udvikling, så det er afgørende, at den spiser foder, der er udviklet til at opfylde dens behov i de respektive udviklingsstadier. Du kan finde flere oplysninger i vores ernæringsvejledning til hvalpe eller ved at kigge på vores hvalpeprodukter.

At blive en voksen

Selvom de er af samme dyreart, kan forskellige hunderacer være modsætninger, hvad angår størrelse, vægt og ernæringsmæssige krav. Disse forskelle bliver især tydelige under hvalpes vækstperiode. De fem racestørrelser bliver alle voksne på forskellige tidspunkter.

12-24 måneder

Udvikling

Vækstprocessen for hvalpe varierer afhængigt af racens størrelse. Ekstra små hunderacer kan blive voksne allerede i 8-månedersalderen, mens ekstra store racer ikke betragtes fuldt udvoksede, før de er to år gamle.

Indtil de er otte eller ni måneder gamle, vokser skelettet hos hvalpe af store og ekstra store racer meget hurtigt. Derefter udvikler de især muskelmasse, indtil de har nået deres voksne kropsvægt (70 gange fødselsvægten hos store racer og 100 gange fødselsvægten hos ekstra store racer).

Golden Retriever puppy standing under a tree in snow

12-24 måneder

Ernæring

I takt med at en hvalp bliver voksen, ændrer dens ernæringsmæssige behov sig. På dette tidspunkt skal du gradvist gå over til voksent foder, som understøtter de ernæringsmæssige behov, der svarer til dens størrelse, race og livsstil.

Dalmatian puppy lying down on a soft blanket

Skræddersyet ernæring til din hvalp

Hvalpefoder fra ROYAL CANIN® understøtter vækst og udvikling ved at indeholde alle de næringsstoffer, som er vigtige for en hvalps sundhed i dens første leveår.

Find det rette foder til din hund

Vores foder til voksne hunde giver ernæring, der er skræddersyet til din hunds behov, uanset dens race, alder eller livsstil.