Labrador puppy black and white playing with red ball

Forberedelse på din hvalps ankomst

Det er en spændende, udfordrende og enorm berigende tid at byde en ny hvalp velkommen. Hvis du er godt forberedt, kan du hjælpe din hvalp med at finde sig hurtigere til rette, og så bliver tiden også sjovere for dig.

Gør dig klar til din hvalp

Før du afhenter din hvalp, er der masser af ting, der skal gøres, før du er klar til dens ankomst. Ud over at købe vigtigt udstyr til den, er det vigtigt at gøre de relevante forberedelser derhjemme. Vigtige ting du bør overveje:

Pomeranian puppies black and white in red basket

Sådan klargør du hjemmet til hvalpen

Hvalpe er nysgerrige og elsker at udforske, så det er vigtigt, at du sørger for, at dit hjem er sikkert, inden du afhenter dit nye familiemedlem. Her er vores tjekliste, som gør det lettere at klargøre dit hjem til din hvalp.

1. Giftige stueplanter

Mange almindelige stueplanter er meget farlige for hunde og hvalpe, herunder liljer, aloe vera, efeu, sigøjnerblad, elefantøre, pothos, zamioculcas, alpeviol. Det er bedst enten at holde alle stueplanter uden for hvalpens rækkevidde eller at dobbelttjekke for at sikre, at dine planter ikke udgør en trussel for den.

2. Farlige stoffer

Gem kemikalier, rengøringsprodukter, medicin og andre giftige stoffer væk, eller brug børnesikring på dine skabe efter behov. Genopfyldningsmiddel til e-cigaretter og sprinklervæske er særdeles skadelige for hunde.

3. Risici

Hvalpe kan let falde eller komme til at sidde fast, når de udforsker omgivelserne. For at beskytte dem skal du bruge trappegitter, holde vinduer og yderdøre lukkede og afskærme altaner. Sørg også for, at der ikke er nogen mellemrum, de kan klemme sig ind i og derefter sidde fast i.

4. Elledninger og stikkontakter

Elledninger kan være meget fristende for hvalpe at tygge på, og de kan også vikle sig ind i dem. Skjul dem med kabelholdere og -dæksler, og sørg også for at tildække stikkontakter med dæksler.

5. Små genstande

Hvalpe kan lide at undersøge ting med munden, så fjern alle små genstande, som den kan tygge i eller sluge. Dette inkluderer legetøj til børn, tegnestifter, plastikposer og elastikker. Fjern også andre ting, som du ikke ønsker, at din hvalp skal tygge i, f.eks. dine sko.

6. Giftige fødevarer

Nogle af de fødevarer, som vi nyder, kan være meget skadelige eller endda livsfarlige for din hvalp. De mest kendte fødevarer, som er giftige, inkluderer chokolade, kaffe, avocado, druer og rosiner (bed din dyrlæge om en komplet liste). For at være på den sikre side, skal du holde alle fødevarer uden for hvalpens rækkevidde og sørge for, at din familie ved, at den kun må fodres med hvalpefoder.

Sådan hvalpesikrer du din have

Din hvalp vil nyde at bruge tid udendørs, så du skal også sørge for, at din have er sikker for den at udforske. Her er nogle vigtige ting, du skal overveje.

1. Hegn og låger

Inden din hvalp kommer med hjem, skal du kontrollere, at der ikke er nogle huller i havehegn eller låger. Og kontroller, at der ikke er nogle områder, hvor din hvalp kan grave sig under eller kravle over og stikke af.

2. Giftige haveplanter

Som for stueplanter er der en lang liste over udendørs planter, der er giftige for hunde. De omfatter stuebirk, kristtjørn, mistelten, filodendron, pinselilje, hyacint, iris, azalea, rhododendron, nerie, julestjerne og ærteblomst. Hvis du har giftige planter i din have, skal du holde øje med din hvalp for at sikre dig, at den holder sig væk fra dem.

3. Risici

Tag et grundigt kig på din have for at finde og håndtere de ting, som din hvalp kan komme til skade med, inklusive huller i græsplænen og spidse torne.

4. Damme og vandholdige steder

Indtil din hvalp bliver ældre, er det sikreste at holde damme med stejle sider og vandholdige steder tildækket for at forhindre, at den falder i og drukner.

5. Udstyr og små genstande

Som ved klargøring af boligen til den nye hvalp skal du fjerne alle små genstande fra din have, som kan sluges eller sætte sig fast i hvalpens hals. Stil dine haveredskaber væk, især dem der er skarpe.

6. Farlige stoffer

Lås alle havekemikalier som gødningsmidler, insektgift, maling og opløsningsmidler væk fra hvalpens rækkevidde.

Ting du har brug for til din hvalp

Inden din hvalp ankommer, skal du sørge for, at du har alt hvad du behøver for at passe den og hjælpe den med at falde til i sit nye hjem. Her er det væsentlige.

Vælg en der er nem at rengøre og passer til din hvalp, efterhånden som den vokser.

Disse er nyttige til oprydning efter 'uheld', så sørg for at have masser på lager.

Som voksen skal din hund have nok plads til at stå op, dreje rundt, ligge ned og strække ud i sit bur.

Rustfrit stålskåle fungerer godt, da de ikke kan tygges, er lette at rengøre og ikke ruster eller går i stykker. Støjfølsomme hvalpe foretrækker muligvis plastikskåle.

Til at begynde med skal din hvalp have det samme foder, som den fik, inden du afhentede den.

Køb legetøj, bolde eller foderdoseringsudstyr, som passer til hvalpens størrelse. Gummilegetøj til hunde er ofte det mest holdbare.

Vælg et halsbånd, der kan justeres i takt med at din hvalp vokser. Kontroller at det sidder tæt nok til, at det ikke glider over hovedet.

Køb ufarlige rengøringsmidler uden duft for at undgå, at din hvalp knytter lugten til små uheld indenfor.

Afhængig af din hvalps pelstype, kan du have brug for en børste, kam eller handske til pelspleje. Du har også brug for en negleklipper, der er beregnet til hunde.

Vælg en tandbørste, en tandpasta og shampoo, der er designet specifikt til hunde.

English Cocker Spaniel standing on at tile floor sniffing a stainless steel bowl

Vælg det rette hvalpefoder

Hvalpe har et meget følsomt fordøjelsessystem, og pludselige ændringer af foderet kan give fordøjelsesproblemer eller endda ødelægge deres appetit. Af denne grund er det bedst at fodre din hvalp med det samme foder, som den tidligere ejer brugte i afvænningsperioden. Derefter kan du langsomt introducere dit foretrukne hvalpefoder, som understøtter hvalpens vækst.

Det rette foder er afgørende for hvalpens sundhed, vækst og udvikling. På hvert udviklingstrin har hvalpen brug for specifikke næringsstoffer i præcise mængder afhængigt af racens størrelse. Vi anbefaler, at du vælger et hvalpefoder af høj kvalitet, som er baseret på hvalpens alder og forventede voksenstørrelse.

Sådan skifter du til nyt hvalpefoder

Når det er tid til at skifte til nyt hvalpefoder, skal overgangen foregå langsomt over en uges tid.

Læs mere
how to transition onto new food illustration
Labrador puppy black and white eating from red bowl

Vigtigheden af hvalpens ernæring

Lær hvor afgørende hvalpens foder er, for at støtte den i at vokse sig til en sund voksenhund.

Fodring af din hvalp

Sådan finder du en dyrlæge

Find en dyrlæge

Det er vigtigt at have fundet en lokal dyrlæge, inden du henter din hvalp hjem. Find en dyrlæge i nærheden.

Find en dyrlæge
Jack Russell Terrier Adult standing in black and white on a white background
Dachshund puppies in black and white

Afhentning af din hvalp og dens introduktion til hjemmet

I de første dage sammen med dit kæledyr har du mulighed for at skabe et sundt fundament for dens fremtid.

Afhentning af din hvalp