Sundhedsproblemer og symptomer hos hvalpe

Hvalpe er mere sårbare over for sundhedsproblemer end voksne hunde grundet deres umodne immunforsvar.

Jack Russell Terrier puppy lying down in a dog bed

Almindelige tegn på sygdom

Følgende symptomer er mulige tegn på, at din hvalp kan have en sygdom. Det er en fordel at opdage problemet tidligt og straks konsultere dyrlægen.

1. Øjne, mund og næse

Symptomer som hoste, nysen, voldsom gispen og vejrtrækningsbesvær kan alle være tegn på sygdom. Hold øje med dårlig ånde, øget savlen og tørre, slørede eller røde øjne.

2. Adfærd

Du vil måske opleve et lavere aktivitetsniveau hos din hvalp eller mindre interesse i de sædvanlige aktiviteter. Dette kan omfatte øget søvn og andre adfærdsmæssige forandringer.

3. Hudforandringer

Vær meget opmærksom på ændringer i hvalpens hud, såsom tørhed, læsioner eller rødme.

4. Foder og fordøjelse

Din hvalp udviser muligvis nedsat appetit eller vægttab, dårlig mave eller afføring med blod, slim, orm eller ufordøjet foder. Du bemærker måske også, at den drikker eller tisser overdrevet meget.

5. Stive led

Stivhed i leddene eller vanskeligheder med at komme op at stå eller gå op ad trapper kan ofte være et tegn på sygdom hos hvalpe

Almindelige sygdomme hos hvalpe

Her ser vi nærmere på nogle af de sundhedsproblemer og almindelige sygdomme, som din hvalp kan støde på.

Parasitter er organismer, der lever på eller i din hvalp, og som også kan overføres til mennesker.
Lopper er den hyppigste parasit fundet på hvalpe og forårsager kløe, betændt hud og endda allergi. Flåter er en anden udvendig parasit, som du skal beskytte din hvalp mod. De bider sig fast på hundens hud for at suge dens blod og kan overføre sygdomme – også nogle dødbringende.
Hvad angår endoparasitter (indvendige) er orm den hyppigste trussel.
For både indvendige og udvendige parasitter er forebyggelse bedre end behandling. Og idet hvalpe er mere sensitive over for parasitter, er det vigtigt, at de får regelmæssige forebyggende behandlinger. Dyrlægen kan rådgive dig om den bedste tilgang for din hvalp.

Det er ret normalt, at hvalpe får diarré, af en række årsager. Diarré kan dække over et eller to milde anfald, som hurtigt forsvinder igen, til graverende mavetarmproblemer forårsaget af alvorlig sygdom eller forstoppelse.
Typiske årsager til diarré hos hvalpe omfatter:
  • Stress ved ankomst til et nyt hjem.
  • Et nyt foder, især hvis der skiftes for hurtigt.
  • At hvalpen har spist noget, den ikke burde, f.eks. potteplanter, affald, legetøj eller jord.
  • Parasitter som orme.
  • Smitsomme sygdomme som parvovirus.

Hvis din hvalp har diarré, bør du notere dato, tidspunkt og afføringskonsistens, så du kan overvåge forløbet og dele oplysningerne med dyrlægen. Hvis det er voldsom diarré, eller hvis det ikke går over inden for en dag eller to, bør du altid tale med dyrlægen.

Kennelhoste er en meget smitsom luftvejssygdom. Den går fra hund til hund via direkte kontakt eller fælles genstande såsom mad- eller vandskåle. Af denne grund spreder sygdomme sig særligt hurtigt i miljøer som kenneler, pensioner eller hundeudstillinger.
Det mest almindelige symptom er en hård, tør hoste, der kan blive efterfulgt af opkastbevægelser. Andre symptomer er en løbende næse, nysen og udflåd fra øjnene. Yngre hvalpe og hunde med svagere immunsystemer vil ofte blive hårdere ramt af kennelhosten, så kontroller, at din hvalp er vaccineret mod sygdommen.

Skab er en hudsygdom, der giver kraftig kløe og er meget smitsom. Sygdommen skyldes mider, der graver sig ind under hudens overflade og lægger æg for at formere sig. Hunden får normalt skab ved direkte kontakt eller ved at dele kurv eller tæppe med andre hunde. En mindre almindelig type overføres fra mor til hvalp og blusser op, hvis hvalpens immunsystem bliver svækket.
Symptomerne på skab inkluderer kraftig kløe, hududslæt, hårtab og skorpet hud, hvilket kan føre til sekundære infektioner. Dyrlægen kan tilbyde forskellige behandlinger af skab, og det kan normalt helbredes inden for en måned.

Parvovirus er en meget smitsom virussygdom. Den giver alvorlig mave-tarm-katar og medfører ofte blødningskomplikationer, som tilmed kan være fatale.

Symptomerne på parvovirus hos hvalpe inkluderer:
  • Diarré (muligvis med blod i)
  • Opkast
  • Feber
  • Sløvhed
  • Dehydrering
  • Alvorligt vægttab eller anoreksi
Hvis du er bekymret for, at din hvalp kan have parvovirus, skal du straks kontakte en dyrlæge. Vær også meget forsigtig med hygiejnen omkring dens afføring – parvovirus kan spredes af personer, dyr eller genstande, der kommer i kontakt med et inficeret dyrs afføring.
Den gode nyhed er, at der findes en vaccine mod parvovirus, så sørg for, at den er inkluderet i hvalpens vaccinationsprogram.
English Setter standing black and white

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hvalps sundhed, anbefales det altid at konsultere en dyrlæge.

Find en dyrlæge

Hvalpens sundhed

Lær alt om din hvalps sundhed og trivsel, og hvordan du passer den.

Hvalpens sundhed
Jack Russell Terrier Adult standing in black and white on a white background