Sådan ændres din hunds ernæringsmæssige behov med alderen

20-09-2018
Efterhånden som din hund vokser og modnes, ændrer dens ernæringsmæssige behov sig, og det bør dens foder også. Læs vores vejledning om disse skiftende behov.
Ageing Irish Setter lying down indoors.

Voksende hvalpe, fuldt udvoksede hunde og modne hunde har alle forskellige ernæringsmæssige behov. Derfor skal foderet tilpasses i alle livets faser for at sikre, at hunden holder sig så sund som muligt.

Ernæring til den ældre hund

Ældre hunde har et ernæringsmæssigt behov, der er betydeligt anderledes end hos hvalpe og endda voksne hunde. God pleje er afgørende, hvis en hund skal forblive sund gennem hele sit liv. Regelmæssig fysisk aktivitet sikrer, at hunden opretholder sin muskelmasse og har styr på sin vægt. Du bør også holde øje med tændernes og pelsens tilstand.

Med hensyn til energibehovet bør indtagelsen tilpasses dyrets aktivitetsniveau, som afhænger af dets alder og eventuelle helbredsproblemer. En gigtplaget hund bevæger sig mindre omkring og bruger derfor mindre energi. Det gør at hunden er i risiko for at tage på i vægt. Et foder med lavt energiindhold er kun nødvendigt, hvis hunden er overvægtig. Det er meget vigtigt, at man ikke blot går ud fra, at nedsat lyst til fysisk udfoldelse er en normal konsekvens af aldring. Hunden skal undersøges, så du kan finde ud af, om den lider af en sygdom.

Regelmæssige vejninger samt kontrolundersøgelser hos dyrlægen er de bedste måder til at sikre, at aldersrelaterede problemer opdages så tidligt som muligt.

Ernæring til ældre hunde

Med aldring følger også en ændret fordøjelsesevne og særlige ernæringsmæssige behov, derfor bør foder til ældre hunde have følgende egenskaber:

Et højere indhold af vitamin C og E

Disse næringsstoffer har anti-oxidative egenskaber, der kan hjælpe kroppen mod de skadelige virkninger som den oxidative stress ved aldring medfører.

Kvalitetsprotein

Ældre hunde optager protein mindre effektivt end yngre hunde på grund af deres nedsatte fordøjelsesfunktion. Det vigtigste i denne forbindelse er at forbedre proteinkvaliteten. I visse lande er det en udbredt misforståelse, at protein er ansvarligt for nyresvigt. Faktisk er dette ikke tilfældet. Nyresvigt er en kronisk, irreversibel sygdom, som ofte opstår med alderen. Det anbefales at reducere fosforindholdet i kosten for at bremse udviklingen af denne sygdom. Dog er det vigtigt at tale med din dyrlæge først for at få diagnosticeret sygdommen, inden du foretager nogen ændringer i kosten.

En større andel af elementerne jern, kobber, zink og mangan

Disse næringsstoffer hjælper med at holde huden og pelsen i god stand. Når de inkluderes i form af organiske salte, som er meget lettere at optage end mineralske salte, er det mere sandsynligt, at de vil blive anvendt i stofskiftet hos hunde med et mindre effektivt fordøjelsessystem.

En større mængde flerumættede fedtsyrer

Sojaolie eller endnu bedre hjulkroneolie eller fiskeolie anvendes også til at bevare pelsens kvalitet. Hunde producerer normalt disse fedtsyrer selv, men aldring kan påvirke denne fysiologiske proces.

Et lidt højere fiberindhold, der skal fungere som "ballast"

Et højere fiberindhold hjælper med at begrænse risikoen for forstoppelse, som kan være en følge af den ældre hunds nedsatte fysiske aktivitet.

Når hunde bliver ældre, lider de ofte af tandproblemer. For at sikre at de fortsat spiser tilstrækkelige mængder føde, skal formen, størrelsen og hårdheden af deres foderpiller tages i betragtning.

Adult dog lying down indoors on a blanket eating from a black and white bowl.

Foder til ældre hunde

Når en hund når en alder, der svarer til tre fjerdedele af dens forventede levetid, betragtes den som en ældre hund. Tegnene på aldring bliver mere og mere tydelige, efterhånden som hunden når en vis alder. Tegnene kan være tydeligere i 12-års alderen for små hunde, 10-års alderen for mellemstore hunde og 8-års alderen for store hunde.

Når hunde træder ind i denne fase af livet, bør kosten tilpasses, så den modvirker tegnene på aldring. Dette hjælper dem med at holde sig sunde så længe som muligt. Følgende faktorer er særligt vigtige:

Forbedring af immuniteten og øget resistens mod infektion

Der er adskillige næringsstoffer, herunder betakaroten, E- og C-vitamin og mineraler som zink, der er kan hjælpe med at bevare et sundt immunsystem, som er svagere hos ældre hunde.

Forbedring af hudens og pelsens udseende

Hudens og pelsens udseende afhænger af et passende og regelmæssigt indtag af bestemte stoffer. Hjulkroneolie har en positiv virkning på pelsens glans og hudens elasticitet. Zink anbefales til ældre hunde, hvis pels er i dårlig stand.

Lindring af gigt

Glucosamin og kondroitinsulfat og EPA/DHA er næringsstoffer, der hjælper med at øge mobiliteten hos ældre hunde. Hunde med slidgigt har vist forbedret mobilitet, når de blev fodret med disse næringsstoffer. Der er nu udviklet nogle nye diæter, som indeholder gurkemejeekstrakt, polyfenoler og hydrolyseret kollagen, som har vist sig at kunne forbedre ældre hundes mobilitet og livskvalitet.

Det er dog ikke alle ældre hunde, der ligner hinanden. En sund ældre hund bør ikke fodres med det samme foder som en ældre hund, der lider af helbredsproblemer.

Regelmæssig kontrol og helbredsundersøgelser sikrer, at eventuelle sundhedsproblemer opdages så tidligt som muligt. I mange tilfælde kan foderet være med til at forebygge eller i det mindste begrænse de kliniske symptomer på kronisk sygdom hos ældre hunde. Din dyrlæge kan anbefale det mest hensigtsmæssige foder.

translations.feature.genericcomponents.backtotop