Maine Coon kitten in black and white playing with a red ball

Forberedelse på din killings ankomst

Det er en stor forandring for din killing at flytte til et nyt hjem. For at hjælpe den med at falde til og forblive sikker i sit nye miljø, er det virkelig vigtigt, at du er godt forberedt.

Forbered dig på din killings ankomst

Inden du henter din killing, er der masser af ting, du skal sørge for, for at blive klar til dens ankomst. Udover at købe det rette udstyr skal du også klargøre dit hjem og din familie. Vigtige ting du bør overveje:

  • Klargøring af hjem og have til killingen
  • Købe det rette killingeudstyr som f.eks. transportkasse, kattebakke og legetøj
  • Valg af passende killingefoder
  • At forberede din familie, andre dyr i hjemmet og dine gæster på dit nye kæledyr
  • Find en dyrlæge
Sacred Birman kitten jumping in black and white

Sådan gør du dit hus klar til killingen

Killinger elsker at klatre, udforske og gemme sig. Så det er vigtigt at klargøre dit hjem, så det er sikkert for din killing, inden du afhenter den. Her er vores tjekliste, der hjælper dig med klargøringen.

1. Giftige stueplanter

Der er nogle stueplanter som f.eks. liljer, der kan være giftige for din kat. Bed dyrlægen om en komplet liste, og fjern dem helst fra huset, allerede inden du får killingen med hjem.

2. Toiletter og skraldespande

For at forhindre at killingen falder ned i toilettet eller skraldespanden, skal du altid holde låget lukket. Hold også din killing væk fra skraldeposesnore, da de let kan vikle sig ind i dem eller komme til at spise dem.

3. Farlige stoffer

Sørg for at medicin, rengøringsprodukter og andre giftige stoffer er gemt sikkert væk. Visse loppebehandlingsmidler til hunde er farlige for katte, og især frostvæske er dødbringende for dem.

4. Skjulesteder

Killinger har en tendens til at gemme sig på steder som i vasketøjskurve, tørretumblere og under møbler. Find de steder, hvor killingen sandsynligvis vil gemme sig, og sørg enten for at blokere dem eller være forsigtig, når du bevæger dig rundt i hjemmet, så du ikke kommer til at klemme eller lukke den inde.

5. Elledninger og stikkontakter

For at forhindre at din killing tygger på kabler eller bliver filtret ind i ledninger, skal du skjule dem ved hjælp af dæksler eller kabelholdere. Husk også at afskærme stikkontakter med dæksler.

6. Giftige fødevarer

Nogle af de fødevarer, der er sunde eller lækre for mennesker, kan være giftige for katte eller give dem fordøjelsesproblemer. Dette inkluderer løg, hvidløg, rå æg, råt kød, chokolade, komælk, druer og rosiner. Hold derfor din egen mad uden for killingens rækkevidde, og sørg for, at din familie ved, at den kun må fodres med killingefoder.

7. Små genstande

Læg små genstande som knapper og børnelegetøj, som din killing ville kunne sluge, væk. Vær også opmærksom på ikke at efterlade plastikposer og skumgenstande, idet din killing kan bide i dem og blive kvalt.

8. Forbrændinger

Find passende dæksler til elektriske varmeplader, og hold din killing væk fra strygejernet. Sørg også for, at den ikke kan komme i nærheden af åben ild, f.eks. ved en pejs eller på et gaskomfur, hvor dens pels kan blive antændt.

9. Højder

Katte kan ikke altid nå at lande på deres fødder, hvis de falder, og selvom de gør det, kan de brække deres knogler. Så lad ikke din killing komme ovenpå i starten, og hold vinduerne lukkede eller afskærmede. Begræns også adgangen til altaner, eller udstyr dem med et beskyttende net.

Sådan killingesikrer du din have

Din killing vil ikke gå udenfor til at starte med, men det er vigtigt, at du sikrer, at din have er klargjort, til når den gør. Her er nogle vigtige ting, du skal forberede:

1. Hegn og låger

Din killing vil hurtigt blive i stand til at klatre over hegn og porte. Selvom din have er helt lukket, er det vigtigt at kontrollere, at der ingen huller findes, hvor den kan smutte ud, mens den er lille.

2. Giftige haveplanter

Ligesom med potteplanter er mange udendørsplanter giftige for katte. Selvom din kat måske ikke spiser dem, kan den stadig komme til at strejfe mod pollenet og slikke det af sin pels. For en sikkerheds skyld skal du bede dyrlægen om en liste over giftige planter og fjerne dem, der udgør en risiko, fra din have.

3. Risici

Gennemgå din have for ting, som din killing kan skade sig selv på, eller steder, hvor den vil kunne sidde fast.

4. Damme og vandholdige steder

Det sikreste er at holde damme med stejle sider og vandholdige steder tildækket for at forhindre, at din killing falder i og drukner, f.eks. fordi den vil drikke af vandet.

5. Udstyr og små genstande

Kontroller din have for små genstande som kan sluges eller sætte sig fast i killingens hals. Stil dine skarpe haveredskaber væk.

6. Farlige stoffer

Lås alle havekemikalier som gødningsmidler, insektgift, maling og opløsningsmidler sikkert væk.

Ting du har brug for til din killing

Inden din killing ankommer, skal du sørge for, at du har alt hvad du behøver for at passe den og hjælpe den med at falde til i sit nye hjem. Her er det væsentlige.

Opret et sikkert og hyggeligt sted, hvor din kat kan sove. Nogle killinger kan lide at ændre deres sovepladser regelmæssigt, så mere end en seng kan være nødvendigt.

Vælg en stabil kasse, der er mørk, eller som kan dækkes med et tæppe, og som er stor nok til, når din killing er fuldt udvokset.

De fleste katte foretrækker skåle af porcelæn, glas eller rustfrit stål. Især for vandskåle anbefales det, at du har mere end én, så din kat får flere valgmuligheder.

Hold i begyndelsen fast ved det foder, som din killing har fået hos den tidligere ejer.

Sørg for at halsbåndet har et identifikationsmærke og vælg et halsbånd, der kan justeres, i takt med at din killing vokser. Elastiske halsbånd anbefales for at undgå, at din killing sætter fast.

En overdækket bakke er bedst til at minimere uheld og lugte. Du skal også købe en lille skovl til at fjerne efterladenskaberne.

Sørg for, at du har ufarlige, lugtfri rengøringsmidler hjemme til eventuelle uheld.

Vælg en børste eller en kam, der passer til din killings pels og køb en negletang til katte.

Køb en tandbørste og tandpasta, der er beregnet til katte. En fingertandbørste er måske den bedste løsning.

Hjælper med at tilfredsstille din killings behov for at hvæsse, så dine møbler måske går fri.

Et træ med mindst to grene opfordrer til motion og mental stimulering.

Vælg legetøj fra en velrenommeret leverandør, der opfordrer din killing til at jage, slå ud og sno sig.

Grey tabby kitten standing inside eating from a stainless steel bowl

Det bedste killingefoder at begynde med

Din killings fordøjelsessystem vil være yderst sensitivt, så et pludseligt skift af dens foder kan give den dårlig mave eller endda gøre den nervøs over for sit foder. Til at starte med er det bedst at give den det samme foder, som den tidligere ejer gav den.

Det er vigtigt at vælge det rette foder til din killing, da det er afgørende for dens sundhed og udvikling. Efterhånden som den vokser, skal den have en præcis balance af næringsstoffer på hvert stadie, herunder protein, vitaminer og mineraler.

Sådan skifter du til nyt killingefoder

Få dage efter din killings ankomst, vil du gradvist kunne introducere den for nyt foder. Når du skifter til nyt killingefoder, skal du sørge for, at du gør det gradvist over en uges tid.

Læs artiklen
how to transition onto new food illustration
Sacred Birman kitten eating wet food in black and white on a white background

Foder og ernæring til killinger

Etablering af gode fodringsvaner og sikring af, at din killing får de rette næringsstoffer i foderet, er afgørende for et langt og sundt liv sammen.

Fodring af din killing

Afhentning af din killing og dens introduktion til hjemmet

I de første dage sammen med dit kæledyr har du mulighed for at skabe et sundt fundament for dens fremtid.

Afhentning af din killing
Sacred Birman Kitten in black and white playing with a ball
Maine Coon kitten walking in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Det er vigtigt at have fundet en lokal dyrlæge, inden du afhenter din killing. Find en dyrlæge i nærheden.

Find en dyrlæge