Sådan adopterer du en hund

20-09-2018
Beslutningen om at adoptere en hund kræver, at du informerer dig meget nøje, så du kan sikre dit nye kæledyrs trivsel. Her vil vi gennemgå nogle af de vigtigste faktorer, som kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Adult dogs standing outdoors eating from silver bowls.

Uanset om du vælger at adoptere en voksen hund eller en hvalp, er der fordele og ulemper ved at tage en hund til sig, og det er en meget personlig beslutning, der kræver grundige forberedelser og overvejelse af, hvilken type hjem du kan tilbyde.

Fordele ved at adoptere en hund

  • Det kan være en yderst berigende oplevelse
  • Voksne hunde er måske allerede stuerene
  • Voksne hunde har måske allerede lært de grundlæggende kommandoer

Udfordringer ved at adoptere en hund

  • Det er svært at forudsige voksenstørrelsen på hvalpe af blandet race
  • Nogle gange kan et kæledyr, der er blevet reddet, have adfærdsmæssige problemer
  • Voksne hunde kan mangle den grundlæggende træning eller kan have udviklet dårlige vaner

De bedste tips til adoptering af en hund

Det er af afgørende betydning for en vellykket overgang, at du bruger tid sammen med din måske kommende hund, før du tager den med hjem. Prøv at besøge hunden flere gange, inden du adopterer den, og bed om at få lov til at tage den med på et par gåture udenfor internatet, både med og uden snor. Tag den med i din bil, hvis det er muligt, og observer dens adfærd i forskellige situationer.

Adult Dalmatians walking outdoors on a pavement surrounded by fallen leaves.

Internatets personale kender de hunde, de passer, og de er der for at rådgive dig, så du skal bare stille spørgsmål om hunden. For eksempel:

  • Hvor gammel er hunden?
  • Hvilket liv har den haft?
  • Hvordan plejer den at opføre sig, og er den bange for noget?
  • Hvordan reagerer den på børn og andre dyr?
  • Hvordan reagerer den på forskellige miljøer?
  • Er den tilfreds med at være alene hjemme?

Når du tager din hund med hjem

  • Sørg for, at alt er stille og roligt, når du kommer hjem: Når hunden ankommer, skal du give den et par dage til at lære sine nye omgivelser og familien at kende.
  • Hold øje med børn: Hvis du har små børn, skal du kun lade dem lege med den, når du er til stede, så du kan sørge for, at den ikke bliver bange.
  • Præsentér nuværende kæledyr langsomt: Hvis du har andre kæledyr, skal du starte med at præsentere dem for din hund gradvist og på et neutralt område uden for hjemmet.
  • Forkæl ikke din hund: De fleste mennesker har ondt af hunde fra et internat og vil naturligvis hjælpe dem med at føle sig godt tilpas i deres nye hjem. Det betyder, at de forkæler hunden, hvilket kan give dårlige vaner og problemer fremover. En hund har brug for klare regler, så den ikke bliver stresset.
  • Vær tålmodig med træningen: Når hunden forstår, hvordan den skal opføre sig hjemme, kan du begynde at lære den, hvordan den skal opføre sig, når du tager den med udenfor. I starten skal du holde den i snor, så den ikke løber væk. Indfør nogle daglige rutiner, og hvis din hund skal være alene hjemme, skal du sørge for, at den ikke er stresset, før du tager af sted. Bare gå ud uden at tale til den, og lad som ingenting, når du kommer tilbage.
  • Acceptér ikke aggressiv adfærd fra din hund: Selv en simpel knurren skal irettesættes. Hvis du reagerer hurtigt og systematisk, når din hund opfører sig dårligt, vil du kunne rette dens adfærd. En professionel træner kan hjælpe dig med denne proces. Hvis du ikke reagerer på de første tegn, vil situationen bare blive værre.

At adoptere en hund er et stort ansvar, der skal overvejes nøje, men hvis du har undersøgt tingene grundigt før din beslutning, kan resultatet være et givende forhold for dig og din hund.

translations.feature.genericcomponents.backtotop

Få mere at vide om hunderacer

Søg efter racer

Se alle racer
Dachshund puppy jumping in black and white on a white background