Sådan hjælper du din hund med at tabe sig

20-09-2018
Fedme forkorter hundens levetid betydeligt og påvirker dens livskvalitet negativt. Sådan hjælper du den med at tabe sig og vende tilbage til en sundere livsstil.
Adult Jack Russell running on a beach with a ball in its mouth.

Fedme er et almindeligt problem blandt hunde. Undersøgelser viser konsekvent, at fedme forekommer hos mindst 20 % af voksne hunde i de industrialiserede lande. Ved at støtte din hund med det rigtige foder, motion og korrekt fodringsadfærd, kan du imidlertid hjælpe den med at tabe sig og vende tilbage til en sundere livsstil.

Fedme og din hund

Hvis din hund har taget så meget på, at dyrlægen har kategoriseret den som overvægtig, er det vigtigt for dig at erkende, hvad det betyder for dens almene sundhed. Fedme betyder, at din hun er i fare for at få en række alvorlige og komplekse lidelser, herunder diabetes, kardio-respiratoriske problemer, gigt og nedsat immunforsvar. Men vigtigst at alt – det påvirker også levetiden negativt.

Din hunds race, alder, gener, køn og nuværende livsstil er alle faktorer, der øger sandsynligheden for, at den bliver overvægtig eller har svært ved at tabe sig. Det er afgørende, at du anerkender din rolle som støtte for din hunds sundhed. Du har mulighed for at give den det rigtige foder, motionsprogram og den støtte, den kræver for at føle sig sund og rask igen.

Sådan får du styr på din hunds fodringsadfærd

Når du giver din hund den rigtige adfærd og de rigtige holdninger omkring fodring, er du kommet et langt stykke i at støtte den med at tabe sig. Dyrlægen kan hjælpe dig med at beregne, hvor meget og hvilken type foder du skal give din hund for at sikre, at den taber sig. Sørg for at holde fast ved det for at få det bedste resultat. Du bør også sprede dens daglige portioner over mindst to måltider, i stedet for ét stort. Det hjælper med at øge hastighed, hvormed hunden nedbryder og bruger energien i foderet samt forhindrer, at den æder foderet meget hurtigt.

Du og andre medlemmer af husstanden skal stå fast og modstå fristelsen til at give den rester af jeres mad eller opfordre den til at tigge. Den bedste måde at gøre det på er at fodre din hund på samme tid, fra samme skål, på samme sted, så den bliver vant til rutinen. Hold dine egne måltider og hundens på forskellige tidspunkter, så den ikke bliver forvirret. Det er optimalt, hvis måltiderne indtages i separate rum.

Adult Irish Terrier running in a garden with a toy.

Valg af det rette foder til en overvægtig hund

Selvom det kan virke som en god idé blot at give din hund mindre mad for at hjælpe den til at tabe sig, anbefales det ikke. Den risikerer ikke at få alle de næringsstoffer, den har brug for, og den kan tilegne sig uhensigtsmæssig adfærd som aggression eller tiggeri.

I stedet skal du vælge et foder, som er sammensat med henblik på en diætplan. Det skal indeholde letfordøjelige proteiner, så hunden får den energi, den har brug for, men med et lavere kalorieindhold. Noget af det mest avancerede hundefoder til vægttab indeholder også særlige ingredienser, f.eks. en blanding af fibre, som får din hund til at føle sig mere mæt uden at tilføje unødvendige kalorier.

Foder med lavt indhold af kulhydrater kan være nyttigt for overvægtige hunde, som lider af diabetes, da det kan dæmpe fordøjelseshastigheden og styrke blodsukkerbalancen. Hvis en overvægtig hund lider af diabetes, kan brug af et specielt udviklet foder fra dyrlægen med lavt kulhydratindhold anbefales. Med dyrlægens tilsyn kan dette forbedre hundens sundhedstilstand.

Motionering af din hund med henblik på vægttab

Hvis hundens helbred tillader det, skal du motionere den regelmæssigt. Væn hunden til at bevæge sig mere ved at fordele korte etaper over hele ugen i stedet for at tage en lang og krævende gå- eller løbetur i weekenden. Svømning kan især være gavnlig og effektiv motion, hvis din hund har svært ved at klare lange gåture.

Ved at foretage små ændringer kan du hjælpe din hund med at opnå sin idealvægt og få en sund livsstil. Begynd med at kontakte dyrlægen for vejledning om kost, motion m.m.

translations.feature.genericcomponents.backtotop

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Søg i nærheden af mig
Jack Russel Terrier adult standing in black and white on a white background