Foder til ældre katte

20-09-2018
En ældre kat har helt anderledes ernæringsbehov end en killing – få flere oplysninger om, hvad dens foder helt præcist skal bestå af for at understøtte dens sundhed, her.
Ageing cat standing indoors eating from a red bowl.

Når din kat bliver ældre, ændres dens krop – det betyder, at dens foder og den måde, du fodrer den på, også skal ændres. Fra katten er omkring 11 år gammel, betragtes den som "ældre" og kræver en anderledes ernæring end tidligere.

Hvad sker der i kattens krop, når den bliver ældre?

Når din kat bliver ældre – og fra den er omkring 11 år gammel – vil du bemærke ydre tegn på, at kroppen og adfærden ændres.

Katten sover måske mere og opfører sig anderledes, f.eks. ved at være mindre social eller sige flere lyde. Du vil måske også bemærke, at huden og pelsen bliver mindre glat eller hvidere. Når leddene ældes, kan katten måske ikke gå helt så jævnt, hoppe op eller slikke sin pels mere.

Inde i kattens krop sætter dens organer også farten ned. Både immunforsvaret og fordøjelsen bliver mindre effektiv. Tandproblemer, såsom nedslidning og tandkødsbetændelse, kan påvirke appetitten, da det kan være smertefuldt at spise. Dette kan derfor medføre vægttab. Evnen til at lugte, smage og høre bliver også mindre, og katten bliver mindre modstandsdygtig over for stress.

Din kat kan også begynde at få typiske lidelser for ældre katte, f.eks. nyresygdomme, diabetes, slidgigt og højt stofskifte, selvom disse kan lindres med det rette foder og den rette medicin.

Hvordan påvirker aldring kattens ernæringsmæssige behov?

Da kattens fysiske evner ændrer sig, vil den få behov for anderledes ernæring end tidligere. 

Kattens fordøjelsessystem skal nu arbejde hårdere for at fordøje og optage ernæring fra foderet, især fedt og protein. Tand- og fordøjelsesproblemer betyder også, at din kat oplever, at det er sværere at spise og tygge foderet end tidligere, så en blødere, patélignende konsistens er muligvis nemmere for den at spise.

En nedsat lugte- og smagssans kan også påvirke appetitten, så foderet skal være særligt tiltalende, så der er større sandsynlighed for, at katten spiser det og får den ernæring, som den har brug for.

Ageing cat sitting indoors next to a cream bowl.

Hvilke specifikke næringsstoffer har en ældre kat brug for?

For at understøtte dens sundhed og hæmme udviklingen af aldersrelaterede sygdomme skal din ældre kats foder indeholde specifikke næringsstoffer. Det gælder f.eks. glucosamin, kondroitin og frie fedtsyrer, såsom EPA/DHA, samt ekstrakt fra den grønlæbede musling, som hjælper med at øge mobiliteten hos ældre katte. En dyrlægediæt, der er beregnet til at forbedre mobiliteten hos katte, har vist forbedring og færre smerter efter én måned.

Fordøjelsesproblemer kan lindres med et nøje sammensat foder og det rette udvalg af kvalitetsnæringsstoffer. Letfordøjelige proteiner fremmer f.eks. fordøjelsen hos modne katte. Roemasse kan have en gunstig præbiotisk effekt, mens omega 3-fedtsyrer, EPA/DHA, fremmer en god fordøjelse.

Ældre katte kan lide af kronisk nyresygdom og urinvejsproblemer. Ved at begrænse fosforindholdet i foderet til en disponeret moden kat kan disse lidelser forsinkes. Fosfor er et af de vigtigste elementer, som kan nå op på giftige niveauer i blodet hos katte, der lider af nyresygdom. Vådt foder eller fodertyper, som er med til at øge din kats vandindtagelse, er også gavnlige, da de øger mængden af urin, som din kat producerer, hvilket reducerer risikoen for dannelse af "sten".

For en ældre kat gælder der fire aspekter for foderet: At det skal være let at fordøje, tilstrækkeligt og afbalanceret for at sikre trivsel og forsinke aldringsprocesserne. Tal med din dyrlæge for at få flere råd om, hvilket foder der bedst kan opfylde alle disse fire disse krav for din ældre kat.

translations.feature.genericcomponents.backtotop