Hvordan din kats foder påvirker dens hudfunktion

20-09-2018
Din kats hud har brug for en kompleks blanding af de rette næringsstoffer for at kunne fungere korrekt. Få mere at vide om, hvordan hvert enkelt næringsstof bidrager til, at din kat har en sund hud og pels.
Adult Norwegian Forest Cat standing in a kitchen next to two silver bowls.

Din kats hud er kroppens største organ og har flere vigtige funktioner. Den beskytter din kat mod udefrakommende irritationskilder, hjælper med at holde den isoleret og mindsker tab af væske, som kan gøre katten dehydreret. Det er derfor meget vigtigt for din kats generelle sundhed, at den har en sund hud.

Der er flere forskellige faktorer, som påvirker tilstanden af din kats hud. Disse omfatter dens alder, race og genetiske ophav. De omfatter desuden kattens hygiejne og de miljømæssige forhold, som den udsættes for, i og udenfor hjemmet. Din kats foder er en væsentlig medvirkende faktor til, at den kan bibeholde en sund hud. Uden den rette kombination af næringsstoffer, som findes i et afbalanceret foder, er din kats hud mindre tilbøjelig til at være sund og fungere effektivt.

Hvad har katte behov for for at kunne opretholde en sund hud?

En kats hud består af tre lag, og den har tre forskellige typer hår, som hver især har en unik funktion og skal forsynes med forskellige næringsstoffer for at kunne blive ved med at fungere effektivt. Et ernæringsrigtigt foder skal give din kat alt, hvad den har brug for til at opretholde en sund hud og pels, lige fra proteiner til en blanding af specifikke mineraler.

Din kats hudfunktion og proteiner

Protein er af afgørende betydning for fornyelsen af hudceller og en sund hårvækst i form af keratin. På grund af hudens konstante celledeling og fornyelse bruger den meget protein. Hvis din kats foder ikke indeholder den rette mængde protein, bemærker du måske, at kattens pels virker tyndere eller mere skrøbelig, hvilket mindsker dens beskyttende kvaliteter.

30/01/19	RP 30/01/19	RP

Essentielle fedtsyrer og kattes hud

Andre vigtige næringsstoffer er de essentielle fedtsyrer. De omfatter omega 3, især EPA og DHA, og omega 6, som alt sammen hjælper med at holde din kats hud og bidrager til sund hårvækst. Katte kan ikke danne visse essentielle fedtsyrer selv, så de skal have dem gennem foderet. Mangel på disse vigtige næringsstoffer kan føre til mat eller misfarvet pels, områder med skæl eller vandtab gennem huden.

Vigtigheden af vitaminer for kattens hud

Der kræves en række forskellige vitaminer for at holde din kats hud og hår velfungerende. A-vitamin hjælper med at regulere cellevæksten, mens b-vitamin nedbryder fedt, proteiner og kulhydrater. E-vitamin er en naturlig antioxidant, der understøtter immunforsvaret, som findes i din kats hud, mens biotin er vigtigt for en sund hud. Uden disse vitaminer kan din kat komme til at lide af hårtab, dårlig pels, skæl eller problemer med dannelsen af keratin, der er den vigtigste byggesten i hår.

Kattens hud og mineraler

Der findes to mineraler, som er vigtige for sund hud og hår hos katte. Det første er zink, der spiller flere roller og er vigtigt for alle cellers mekanismer i kattens krop. Det andet er kobber, som bruges til at danne hår og dets pigmentering. Mangel på zink eller kobber i din kats foder kan føre til dårlig pels, mærkelig farve eller langsom vækst.

Selvom der er genetiske faktorer, som påvirker din kats hudfunktion, kan det at vælge et passende foder, der indeholder alle de næringsstoffer, som den har brug for, hjælpe katten med at udvikle stærk, sund hud og pels.

translations.feature.genericcomponents.backtotop

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Søg i nærheden af mig
Maine Coon adult standing in black and white on a white background